fredag den 27. juli 2012

Aftentur til Gram Slot

Her i turistsæsonen har Gram Slot lavet et torsdags-arrangement, hvor diverse kunsthåndværkere kommer og udstiller, og slottet og parken er åben for besøgende.
Selve delen med kunsthåndværk synes vi godt kunne fylde meget mere - rammerne er der til det, og deres julemarked var særdeles velbesøgt, så hvorfor ikke et sommermarked.

Nå, men vi fik set parken:

Enghave Naturpark havde taget marsvin og kaniner med, som ungerne kunne klappe. De små kræ kunne søge en smule tryghed inde i traktordækket...


Fint spejlbassin - men ret ulækkert på bunden..

Ideen er jo fin med kvadratiske hæk-omkransede rum, og indvendige bede i streng symmetri. men indholdet....  Men de har jo nok meget andet at se til.

En ret ny installation i parken. Øh... meget moderne, tror jeg.



Bænkene er jeg dog lidt forelsket i !!! Og der var mange, alle af denne type.

Ved åen gror tusindståle vildt.

søndag den 22. juli 2012

Skønhederne flokkes

Jeg kan slet ikke vælge! Idag får I en hel stribe dugfriske fotos fra en meget frodig have. ( nærbilleder er taknemmelige.. )










( Normalt plejer jeg at lægge billederne ind i stor størrelse, men der er jo en del, og frygter at det vil tage for lang tid at indlæse. Så må I klikke på dem for at se dem større. )

Rigtig god søndag til jer alle derude!




fredag den 20. juli 2012

Morgen-ro i haven

Der et travlt i butikken, så I har ikke hørt så meget fra mig på det sidste.

Men jeg vil lige vise et par billeder fra haven, der virkelig strutter nu - regnen er da godt for noget!!




Veronicastrum er jeg rigtig glad for at have indført sidste år. Den er bare svær at fotografere - kræver en rolig baggrund. Her har jeg "skudt" den i morgenlyset, hvor den fanger solstrålerne, der endnu ikke er nået ned til jorden.

mandag den 9. juli 2012

Det var igår et vejr...

Et soooolskinsvejr, ÅH søde ( sommer ) så er du atter nær...

Hagley hybrid, så hut-jeg-hvisker....

Jaques Cartier, en absolut favoritrose, meget blomsterrig, hårdfør og duftende!






" Leverkusen "

"Lavender Pinnochio"

Og vejret idag..... knap så sommerligt. Leder nærmere tankerne hen på efterår..

søndag den 8. juli 2012

Valmuer


Alle selvsåede, og tilfældige krydsninger. Jeg har for nogle år siden sået Black Paeony og sidste år en anden dobbeltblomstrende - men de vilde røde valmuer krydser sig flittigt med de forædlede. Det er sjovt at se så mange forskellige resultater!


lørdag den 7. juli 2012

Lavendler og farvel Laban

Først lavendlerne. Det er dagens sjove del:



- Og Lidernia, hedder denne. Sød plante med pikant navn..

Men idag var også dagen, hvor vi sagde farvel til Laban. Her er et billede fra sidste år, hvor han triller sig i frisk græs. Det kunne han ikke mere, og beslutningen har længe været undervejs.

Han var skidt idag, og så måtte vi køre den tunge vej til dyrlægen. Det var det eneste rigtige.
13 år og 9 måneder - det er også en høj alder for en Labrador.
R.I.P. gamle basse - du har gjort det godt.


onsdag den 4. juli 2012

Søde nyheder

Silkehale - har aldrig set den før, den er da sød!


Denne kender jeg godt - men øh, navnet, det er lige forsvundet. Noget med Li - et - eller - andet...

2 søde hjerter til begravelse.

Det er bare flot lavet - ikke af mig, men min kollega Jette. Super dygtig. Jeg er heldig at have hende.

tirsdag den 3. juli 2012

7 hurtige fra butikken

I sidste uge sprang studenterne ud, og de kiggede forbi vores baggård om onsdagen. Vi var 3 butikker, der gik sammen om at fejre dem med frugt, drikkelse og kage - et årligt tilbagevendende arrangement. Hele byen flagede - det var en festdag.

Lille eksempel på en sommerbrudebuket

denne fik vi idag - Eucharis, hedder den. Ikke så tit i handlen

Men de er ellers flotte. Meget yndefulde. Jeg må lave et eller andet sjovt med dem!

Mums, en lækker grenrose.

Talea - en yndling.

Mini hjerteranke i fyrfadsglas.