torsdag den 30. august 2012

Fede krukker


Vi har lige fået en stak fede krukker hjem til butikken - nogle af dem havde åbenbart gemt sig i min bil og var kommet med mig hjem :-)

lørdag den 25. august 2012

Hjertelig hilsen

Det er fedt, når vi får lov at lave så store hjerter som dette.

Og tilsætte et stænk natur - det kan jeg godt li´!

torsdag den 23. august 2012

Øko-plæneklipper og butikskig

Her er den så, det sidste vrinsk inden for øko-plæneklippere:

Billig i drift, og som bonus tilfører den også gødning til plænen efterhånden som græsset klippes! Smart, ik?
( nu er der strøm på hegnet igen, og han skulle gerne blive på den rigtige side nu... )

Mmmm, man kan godt blive lidt forelsket.


Nyt i butikken - fede sukkulenter i rå potter, I Loooove It!


Det er lyng-tid, og der er mange lækre slags. Denne har fyldte blomster, mums.


søndag den 19. august 2012

En blomstrende lørdag i Odense

Klokken var ikke ret meget over 13, da jeg fik låst døren og sat næsen mod Odense. I denne weekend er der Danmarksmesterskab i Moderne Blomsterkunst, og tidligere på året var jeg selv med i de indledende runder, så det skulle blive sjovt at se, hvad de havde fundet på.

Første opgave - som er den jeg viser billeder fra- måtte deltagerne forberede hjemmefra, men lave på standen.

Udgangspunktet var de nordiske børneeventyr - ligesom temaet for Odense Blomsterfestival.

Mange deltagere havde lavet et stativ eller en form hjemmefra til at præsentere deres arbejde.

Mine fotos blev desværre ikke så gode, så det var et beskedent udpluk. Men der er også åbent idag Søndag, på Fyens Kunstmuseum.


Vi fik også set lidt af blomsterfestivallens udsmykninger.

Denne var nok den flotteste i mine øjne - her havde de anstrengt sig!

En anden kreativ udstilling, der fangede min linse, var den fra KOFAUM - så vidt jeg har forstået er det et projekt mellem genbrugsbutikker og aktivering af udlændinge/flygtninge.

Det er ihvertfald flot arbejde.

Denne kunne vi da godt finde en plads til ...

De fineste prinse - og prinsesse dragter i størrelserne 2-10 år.
Og til en absolut fornuftig pris. Tjah - stod man lige og skulle til bryllup, eller andet, så kunne det da være ;-)

Lørdagen bød også på en brudebuket i butikken, men der svigtede mit gode kamera, så den er ikke foreviget - øv. Vi håber, der kommer flere, så jeg kan dele dem med jer.


lørdag den 11. august 2012

weekendens 3 brudebuketter

- og 3 ret forskellige:

Først en romantisk sommerbuket i dråbeform. Stukket i Lady-holder ( oasis ).

Fine kniplingeblomster og latyrus fremhæver romantikken.

Så en til den friske rådhus-brud  - her skulle være knald på farverne, liv og glade dage.

Til sidst en klassiker mere - røde roser, hvide fresia.


torsdag den 9. august 2012

Lilla med lilla på

Jeg elsker de lilla/purpur farver.

Og netop nu er de på deres højeste. I denne samensætning har jeg lige plantet rosen Rhapsody in Blue, den har selskab af veronicastrum, kæmpeverbena, anisisop, allium og floks, alle inden for samme farve. Der står også nogle veronica spicata, som er så flinke til at så sig selv.

I år har de rigtig fået fat!

Og jeg har været alt for mild med saksen i vinters - Jackmanii er ved at vælte sit ellers solide ryglæn

Sommerfuglene elsker kæmpeverbenaen. Dejlig blomst.

søndag den 5. august 2012

Klassisk brudebuket

Helt klassisk, med rød og hvid, men uden at blive alt for kedelig:
De mørke blade fra parykbusk og de grønne sedum og brogede pittosporum bløder lidt op på en ellers skrap rød/hvid sammensætning.


Lidt latyrus fra haven har også fundet vej til denne buket.

fredag den 3. august 2012

Havens dejligste

samlet til en lille sød buket

Lyser lidt op på en travl hverdag.