onsdag den 17. juli 2013

En hyggelig, hemmelig have

På vores havekreds-udflugt var vi også inde i Ribe by og se denne hyggelige have, godt gemt bag husene i de smalle gader.
 
Her pynter man sig til vejen - Ribes hyggelige gader er en udflugt værd.


Det her var dog inde i den lukkede gård.

Ejerne er flere generationer af samme familie, og haven er åben for gæster når skiltet er ude. Kig endelig ind!

Det er en have med mange detaljer og påfund, og ikke pillet og nippet til ukendelighed. Her er plads til det naturlige.



Selv høns er der plads til midt i byen.

Og egen bådeplads.. Haven ligger direkte ned til vandet.

Et kig oppe fra den øverste terrasse, ned over endnu en terrasse og haven. Bemærk vandet bag flagstangen.

 
Og et kig over byens tage - det er helt sydlandsk...


En lille hyggelig trappe forbinder gårdsplads med den noget lavere liggende have.
 
Skulle man nødtvungent bo i byen, må dette være det perfekte sted!
 
 

lørdag den 13. juli 2013

Ernst Jensens rosenhave - havebesøg

 
Den lokale havekreds havde arrangeret aftentur til to skønne haver, dels en hyggelig byhave, dels Ernst Jensens have som jeg vil vise lidt fra her.

Allerede ved indkørslen var det synligt, at her bor en rosenelsker - med frue.

Havens roser var top trimmede og velplejede, og fint akkompagneret af stauder.

Så mange skønheder råbte på opmærksomhed

 Lykkefund var en af dem


Hyggelige rosenpergolaer med bænke indbød til afslapning

- og så kunne man nyde synet af Constance Spry, en virkelig lækkermås.

Lykkefund tåler en gentagelse.
 
En rosenhave for sig selv, og sikke mange oplevelser på meget få kvm.
Entre´ beløbet går ubeskåret til velgørenhed - en smuk tanke, der sidste år sendte flere tusinde kroner til et værdigt formål.